HKKF Livlinen anerkender medlemmets behov og problemer og tilrettelægger støtten individuelt. Først sikrer de sig, at veteranen forstår, at han/hun har ansvar for eget liv. De ønsker ikke overtage veteranens liv, men har pligt til at sikre, at veteranen flytter sig i retning af at kunne tage fuldt og helt ansvar for alle aspekter af eget liv. De behandler ikke men hjælper med at finde den rette behandling og skabe kontakt til det etablerede system. De tager således udgangspunkt i den enkeltes hverdag. Deres mål er først og fremmest at skabe tillid, tryghed og ro og dermed skabe en platform for den egentlige behandling. HKKF Livlinen hjælper for eksempel med at:
- Søge om førtidspension, dagpenge eller anden indtægt eller økonomisk støtte fra fx fonde og legater
- Få bolig eller midlertidigt tag over hovedet, hvis man står med et akut boligproblem
- Tage kontakt til myndigheder m.fl.
- Opfylde formelle krav og papirarbejde.
- Skaffe behandling af/i forbindelse med misbrugsproblemer.
- Få et netværk til medlemmer i samme eller lignende situationer.
- Genoptage, skabe eller styrke kontakt til familie og venner.
Læs mere her: www.hkkf.dk/hkkf-livlinen
Kontakt: hkkf@hkkf.dk
Tlf.: 33 93 65 22