KFUMs Soldatermission

Fonden for KFUMs Soldatermission  i Danmark står bag 14 KFUMs Soldaterhjem, der alle er mødested for værnepligtige, fast personel, pårørende og veteraner.

Ved fem soldaterhjem (Holstebro, Fredericia, Hvorup, Høvelte og Varde) er der SoldaterRekreation, hvor veteraner kan bo i op til 12 måneder. De et-værelses lejligheder, som veteraner kan bo i, er i et rekreativt miljø, hvor man bliver set og soldaterhjemmets personale forsøger at hjælpe den enkelte godt videre. Mange veteraner bor på SoldaterRekreation mens de følger et behandlingsforløb. Læs mere om KFUMs SoldaterRekreation her: http://kfums-soldatermission.dk/soldaterrekreation/

Ved KFUMs Soldaterhjem i Høvelte i Nordsjælland er også KFUMs Veteranbo. Her kan veteraner bo i op til tre år med familie og i fællesskab med andre veteraner. Ligesom på SoldaterRekreation tilbydes særlig støtte og omsorg på Veteranbo. Læs mere om Veteranbo her: http://kfums-soldatermission.dk/veteranbo/

På alle KFUMs Soldaterhjem er der garanti for kaffe på kanden – og det er et oplagt mødested for veteraner. Mange steder er der filmaftner og banke hver uge, mens der hver aften er dagens ret og aftensang. KFUMs Soldatermission arbejder ud fra Folkekirkens kristne værdigrundlag, som resulterer i praktisk tjeneste, dialog, fortællinger, sang og musik.

Hjemmeside: www.kfums-soldatermission.dk
Facebook: https://www.facebook.com/kfums.soldatermission
Kontakt: Tlf.  33 12 40 42 eller e-mail: info@kfums-soldatermission.dk (landskontoret)
Læs fondens vedtægter her

Nedenfor billeder fra KFUMs Soldatermissions virke:

[wppa type=”slide” album=”1″ align=”center”]Any comment[/wppa]

Lukket for kommentarer.