Invitation til Veterankonference 2016 – 29. november

Forsvarets Veterancenter, Region Midtjylland, DIF Soldaterprojekt og Soldaterlegatet afholder en veterankonference med det formål at finde ud af, hvordan vi skaber det bedste fundament for en positiv fremtid for hjemvendte soldater – uanset deres baggrund og situation.
De fire samarbejdsparter har valgt at gå sammen om at afholde Veterankonference 2016 for at styrke den tværfaglige indsats over for veteraner såvel før, under som efter udsendelse til en international mission, herunder sætte fokus på, hvordan frivillige integreres og bruges endnu bedre i indsatsen og arbejdet med veteraner.
Formålet er at styrke og udvikle samarbejdet mellem de mange aktører på veteranområdet, herunder skærpe fokus på veteranens ressourcer og kompetencer. Vi ønsker at invitere alle frivillige til en spændende dag, hvor der vil blive sat fokus på, hvordan frivillige bedst muligt indgår som en kompetent ressource i arbejdet med Danmarks veteraner.
Programmet består af en blanding af fælles oplæg og individuelt arbejde i grupper. Working sessionen ’De Kompetente Frivillige’ er et vigtigt ben ud af fire i Veterankonferencen ’Vejen fra militær til civil’. Sessionen har fokus på en øget integration og brug af frivillige i arbejdet med veteranens vej fra militær til civil. Vi håber meget at se så mange af jer som overhovedet muligt.
Se mere på www.vk2016.dk/program
Praktisk
Sted: Hotel Nyborg Strand
Dato: Tirsdag den 29. november
Tilmelding kan ske via dette link: www.vk2016.dk/tilmelding-frivillig
Prisen for at deltage er 250 kr. inkl. mad og drikke. Ønsker du en ekstra overnatning fra mandag til tirsdag, kan vi henvise til Hotel Hesselet. Booking sker billigst via www.booking.com.
For yderligere information:
Se www.vk2016.dk eller kontakt de projektansvarlige:
Ann-Christina Salquist på mailto:acs@soldaterlegatet.dkeller tlf. 23 29 76 04
Rune Oland på rol@dhif.dk eller tlf. 27 49 49 50
TILMELD DIG HER ( http://vk2016.dk/tilmelding-frivillig / )
Print
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.