Støttekoncert for vore veteraner

Støt Soldater & Pårørende afholder igen i år støttekoncert for vores veteraner i Holmens Kirke søndag den 6. november kl. 16.00, og det er mig en glæde at kunne invitere jer med ledsager til at overvære den spændende koncert med efterfølgende reception.

Af hensyn til muligheden for at reservere en plads til jer, vil jeg bede jer besvare invitationen senest 15. oktober til Bente Mantler bm@ssop.dk eller til mig.

Vi glæder os til at se jer.

Lotte

Lotte Kolind Poulsen
Formand
Email lotte.kolind@mail.dk
Tlf. +45 5163 0640

TV2 SØGER VETERANER MED PTSD

Lider du af PTSD? Har du været igennem alle konventionelle behandlingsmuligheder, men uden succes? Er du skeptisk anlagt, men har du alligevel mod på at prøve kræfter med alternativ behandling? Så er det måske dig, TV2 skal bruge til en ny dokumentarserie om alternativ behandling.

Produktionsselskabet The Compound har på vegne af TV2 rettet henvendelse til PTSD i Danmark i forbindelse med den nye tv-serie, “Behandlerne – den sidste udvej”. Programmet er en opfølger til dokumentarserien “Healing – den sidste udvej”, der kørte på TV2 i foråret, og skal sætte fokus på livet med bl.a. PTSD.

I programmet følges en række syge danskere, der er blevet dømt uhelbredelige af det konventionelle sundshedssytem, mens de prøver en alternativ behandlingsform i tre-fire måneder. Undervejs vil lægefaglige eksperter følge og kommentere på deltagernes udvikling.

Behandlingen du som PTSD-patient vil modtage vil enten være tankefeltterapi, bevidsthedsterapi eller hypnoterapi. Alle tre er alternative terapiformer baseret på samtale, hvor du sammen med behandleren vil gå ind i selve traumaet og forsøge at forløse det.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om dette tv-eksperiment, er du meget velkommen til at rette henvendelse til journalist Peter Mygind på mail peter@thecompound.dk eller telefon 27520222.

Ny militærmanual klar til Forsvarets udsendte

I dag offentliggør Forsvarsministeriet og Forsvaret den første danske militærmanual om folkeret for danske væbnede styrker i internationale militære operationer.

Du kan læse mere om udgivelsen og selve manualen på dette LINK

Møde i Frivilligt Veteranforum

 Kære alle medlemmer af Frivillig Veteranforum

Så nærmer tiden sig til det næste ordinære møde som finder sted onsdag d. 16/11 2016 kl 10.00 – 15.00 på Veterancenteret i Ringsted. Hvis man har emner der ønskes ført som punkt på dagsordenen bedes man fremsende dette til koordinator senest mandag d. 7/11 2016.

Endelig dagsorden udsendes tirsdag 8/11 2016, og seneste tilmelding/framelding  til mødet fredag d. 11/11 2016 kl. 12.00 – og vær nu rare at huske det !

På mødet skal der også findes ny koordinator og webmaster til 2017/2018. Som vedtaget sidste år sidder koordinator for en 2 årig periode. Hvis nogen brænder for dette og har spørgsmål, så send gerne en mail til koordinator på social@80608030.dk

De bedste hilsener

Bjarne Berner

Koordinator

Vær i øvrigt stadig opmærksomme på hjemmesiden. Den er jeres service- og informationsredskab. Her kan i alle bringe opslag om aktiviteter, nyheder fra jeres organisation/forening, og det er også her alle indkaldelser og referater kommer. Så hvis i er i tvivl om hvordan i bærer jer ad, så kontakt ganske enkelt webmaster, han hjælper både gerne og lynhurtigt !

De bedste hilsener

Bjarne Berner
koordinator  

Invitation til Veterankonference 2016 – 29. november

Forsvarets Veterancenter, Region Midtjylland, DIF Soldaterprojekt og Soldaterlegatet afholder en veterankonference med det formål at finde ud af, hvordan vi skaber det bedste fundament for en positiv fremtid for hjemvendte soldater – uanset deres baggrund og situation.
De fire samarbejdsparter har valgt at gå sammen om at afholde Veterankonference 2016 for at styrke den tværfaglige indsats over for veteraner såvel før, under som efter udsendelse til en international mission, herunder sætte fokus på, hvordan frivillige integreres og bruges endnu bedre i indsatsen og arbejdet med veteraner.
Formålet er at styrke og udvikle samarbejdet mellem de mange aktører på veteranområdet, herunder skærpe fokus på veteranens ressourcer og kompetencer. Vi ønsker at invitere alle frivillige til en spændende dag, hvor der vil blive sat fokus på, hvordan frivillige bedst muligt indgår som en kompetent ressource i arbejdet med Danmarks veteraner.
Programmet består af en blanding af fælles oplæg og individuelt arbejde i grupper. Working sessionen ’De Kompetente Frivillige’ er et vigtigt ben ud af fire i Veterankonferencen ’Vejen fra militær til civil’. Sessionen har fokus på en øget integration og brug af frivillige i arbejdet med veteranens vej fra militær til civil. Vi håber meget at se så mange af jer som overhovedet muligt.
Se mere på www.vk2016.dk/program
Praktisk
Sted: Hotel Nyborg Strand
Dato: Tirsdag den 29. november
Tilmelding kan ske via dette link: www.vk2016.dk/tilmelding-frivillig
Prisen for at deltage er 250 kr. inkl. mad og drikke. Ønsker du en ekstra overnatning fra mandag til tirsdag, kan vi henvise til Hotel Hesselet. Booking sker billigst via www.booking.com.
For yderligere information:
Se www.vk2016.dk eller kontakt de projektansvarlige:
Ann-Christina Salquist på mailto:acs@soldaterlegatet.dkeller tlf. 23 29 76 04
Rune Oland på rol@dhif.dk eller tlf. 27 49 49 50
TILMELD DIG HER ( http://vk2016.dk/tilmelding-frivillig / )
Print

Deltag i gruppebehandling af PTSD

Der er endnu ledige pladser til gruppebehandling for veteraner i Aalborg og København i september.

Er du veteran med posttraumatisk stresslidelse, starter der to nye forløb med gruppebehandling i september. Behandlingsforløbet er 12 uger langt og vil denne gang foregå i Aalborg og København. Der vil være 5-8 veteraner i hver gruppe og derudover to militærpsykologer fra Veterancentret til at styre forløbet.

Veterancentret tilbyder psykologisk behandling, hvis du er psykisk skadet som konsekvens af din udsendelse.
Veterancentret tilbyder psykologisk behandling, hvis du er psykisk skadet som konsekvens af din udsendelse.

I gruppen arbejder vi med at identificere og forandre de tanker og følelser, man kan have om sig selv, andre og omverden som en uundgåelig konsekvens af PTSD’en. Disse tanker og følelser har ofte en negativ indflydelse på humøret og selvværdet og gør det vanskeligt at få det bedre.

Vi arbejder ud fra et struktureret behandlingsprogram med bestemte temaer for hver session, og der vil også være en del hjemmearbejde mellem sessionerne. Programmet har vist god effekt i forhold til behandlingen af PTSD.

 

Praktiske oplysninger

I København er første mødegang torsdag den 6. september fra 13.30 til 15.30. Mødested: Svanemøllen Kaserne. Kontakt gruppeleder og militærpsykolog Nikolai Roitmann på 7216 3454.

Gruppen i Aalborg begynder tirsdag den 27. september, også fra 13.30 til 15.30. Mødested: Aalborg Kaserner. Kontakt gruppeleder og militærpsykolog Birgitte Bertelsen på 7216 3267.

Invitation til reception

I anledningen af Per Møller Henriksens 40-års jubilæum i KFUMs Soldatermission inviteres til reception.

Tid:   Fredag den 2. september 2016 Kl. 12.00
Sted: KFUMs Soldaterhjem, Treldevej 99, Fredericia

Alle er velkomne, se INVITATION